Aktør? - Tilmeld dig/jer her

 

 

 

 

 

Hent tilmeldings blanket her:

 

 

 

 

Kære aktør - Velkommen til RMM.

Det er gratis: Det er gratis at deltage på markedet. Dog er der regler, der skal følges. Du/I skal blot udfylde og indsende tilmeldingsskemaet, nederst på denne side. I hører fra os i løbet af en uges tid efter modtagelse af skemaet. Hvis I ønsker det, kan I skrive til os og få tilmeldingsskemaet tilsendt. Skemaet udfyldes og sendes til vores mail: ribesmiddelaldermarked@gmail.com eller som vedhæftning via Facabook-siden: ”Ribes Middelalder Marked: RMM".

 

Vil du/I være med? Vi har plads til max. 300 aktører og medlemmer inkl. børn under 18, så vent ikke med at tilmelde jer.

 

Vores nøgleord: ” Autentisitet, lærerige aktiviteter og fællesskab”.

 

Datoer: lør. d. 09. & søn. d. 10. juni 2018, kl. 10 -16. begge dage.

 

Middelalderaktører kan komme og stille lejr op tidligst fredag d. 08.06. kl. 10. Afrejse sker tidligst søndag d. 10.06 efter kl. 16 og senest mandag d. 11.06 kl. 08.

 

Læs venligst retningslinjerne: Vores retningslinjer for foreningen kan du/I læse under menupunktet: "Retningslinjer".

 

Kort fortalt: RMM er en frivillig forening, som arrangerer et non-profit middelaldermarked i Ribe. Alle, også bestyrelsen, arbejder frivilligt. Vores mål er, at markedet bliver en årligt tilbagevendende begivenhed med fokus på Ribes middelalder, autenticitet, håndværk og underholdende læring til publikum.

 

Salg: Aktørerne kan skabe indkomst via lærerige aktiviteter, ”hat” og salg af autentisk udseende middelaldervarer, middelalderalkohol med prop og andre forseglede fødevarer som f.eks. sennep og syltetøj. OBS: Salg af mad og drikke til udskænkning, kræver særskilt aftale med RMM. I kan kontakte Ribe Festudlejning, der udlejer trådløse dankort automater. I kan også overveje at bruge mobilpay.

 

Salg af alkohol og dessert til udskænkning: RMM skal godkende salget og I skal indbetale et støtte-gebyr på 500 kr. til RMMs konto for privilegiet. Salg af alkohol og/eller deserter kan kun ske i form af: Autentisk udseende kager, ristede nødder og kandiserede æbler m.m. Foreningen har konto i Sydbank. Kontakt os på telefon eller mail.

 

Parkering: Aktørerne parkerer på aktør-området, der ligger lidt skjult på den anden side af jernbanebroen. Vi håber, gæsterne til markedet vil vise hensyn, og undgå at færdes unødvendigt på dette område. Aktører skal, efter aflæsning ved ankomst, hurtigst muligt køre rundt om "skoven" og ind på aktørområdet. Vi må absolut ikke køre på græsset. Aktører kan gå under jernbanebroen og direkte ind på aktør-området.

OBS: Ved højvande skal man bukke sig ned for at komme under jernbanebroen!

 

Vi glæder os til at høre fra jer.

Mange hilsner bestyrelsen for RMM